Ombygning og facaderenovering af Frydenlundsvej 7, Rønne
Huset er opført i 1930érne og bar da husets ejere overtog det, præg af denne tid, både indvendigt og udvendigt.
Bygherren var interesseret i et mere moderne udtryk samt nogle rumforløb, der passede til familiens ønsker og det liv der skulle leves i huset. Som børnefamilie var det tydeligt at der manglede et stort rum hvor familien kunne være samlet, og dernæst manglede der børneværelser. Køkken alrummet skal fremtidigt bygges ud bagtil i haven i en tilbygning, og husets 1. sal er indrettet med lyse værelser alle med ovenlys og en åben repose i forbindelse med opgang til loftrum, der går til kip.
I dialogen med bygherren omkring facadernes fremtidige udtryk blev det besluttet at lade husets stil og den tid det er bygget i skinne igennem ved at være tro mod de vinduesformater huset er “født” med. Dog er facaderne åbnet mere op, specielt mod vejen og i stuen, for mere lys og havkig.